Frivilligkoordinator i ASPA har en samtale med en person
Frivilligkoordinator i ASPA har en samtale med en person
Frivilligkoordinator i ASPA har en samtale med en person

Frivillige skaber værdifulde fællesskaber for unge og voksne med sårbarheder

Hos Indenfor er engagerede frivillige afgørende for, at mennesker, der oplever psykisk sårbarhed og ensomhed, kan deltage i rummelige fællesskaber og aktiviteter dag og aften – året rundt.

Hos kan du være frivillig og engagere dig på forskellige måder – fra socialt værtskab i vores forskellige fællesskaber til mere praktiske opgaver i f.eks. vores genbrugsbutik.

Sådan kan du engagere dig:

 

Frivillig social vært i AskovFonden Café

Rollen som social vært indebærer at være et imødekommende ansigt i AskovFonden Café  i 3-4 timer om ugen.

Som social vært vil du være i vores åbne café i Griffenfeldsgade i et hus med flere tilbud og med åbent kl. 10 – 16. Nogle gange er der stille i caféen, og på andre tidspunkter kan der være travlt og livligt. Du vil også løse nogle praktiske opgaver med at skabe et hyggeligt rum og sørge for fx kaffe og te.

Du er velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Barbara på barbara.mauritson@askovfonden.dk for at høre mere.

Relationsfrivillig på Kapelvej – et samværstilbud

Som relationsfrivillig er du med til at skabe et trygt og inkluderende rum i vores café på Kapelvej 55, hvor vi hver dag serverer varm mad til de mennesker, der kommer i huset for at bruge vores samværstilbud.

Rollen indebærer at engagere sig i snakke, små aktiviteter og hjælpe med at servere mad 6-8 timer om måneden.

Læs alt om rollen og søg frivilligjobbet her.

Du er også velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Barbara på barbara.mauritson@askovfonden.dk for at høre mere.

Frivillig i WeekendFællesskabet

WeekendFællesskabet er et socialt mødested for unge i alderen 18-35 år, der savner socialt samvær. Det foregår fredage kl. 17.00-21.30, lørdage kl. 16.00-21.30 og søndage kl. 13.00-19.00.

Som frivillig er du med til at skabe et rart, hyggeligt og alkoholfrit miljø. Det indebærer både planlægning og socialt værtskab. Frivillige skal være indstillet på at tage cirka to vagter om måneden.

Søg her eller kontakt frivilligkoordinator Barbara på barbara.mauritson@askovfonden.dk for at høre mere.

Frivillig i TORSDAGSHYGGE

TorsdagsHygge er et engagerende fællesskab hver torsdag aften for sårbare unge og voksne over 18 år. Her er vi sammen om at tilberede og spise aftensmad og hygge rundt om bordet med spil og gode snakke.

Som frivillig er du med til at skabe et hyggeligt og inkluderende rum og støtte dem, der kommer, i at være sammen med andre mennesker.

Frivillige skal være indstillet på at tage en – to vagter om måneden.

Kontakt Sofie for nærmere info på:

92 82 19 82
Frivillig i KREACAFÉ

Kreacaféen et fællesskab og mødested hver tirsdag kl. 16.00-18.00, hvor samværet har kreativ udfoldelse og nørklerier i fokus. Her er der plads til både hygge, snak og fordybelse – og ikke mindst kreativ udfoldelse.

Som frivillig i Kreacaféen fungerer du som sociale vært, der byder nye velkommen, hjælper dem ind i fællesskabet eller i gang med et kreativ projekt samt sørger for det praktiske.

Frivillige skal være indstillet på at tage cirka to vagter om måneden.

Kontakt Sofie for nærmere info på:

92 82 19 82
Butiksfrivillig i SECOND A

Vores genbrugsbutik Second A har tøj og accessories til rigtig gode priser. Som frivillig i butikken kan du hjælpe med at betjene kunder, sortere og vaske tøj, stryge tøj, lave vinduesudstilling m.m., men vi finder sammen de opgaver og mødetider, der passer dig.

Vores frivilligjob i butikken er også for dig, der har lyst til og brug for at prøve kræfter med arbejdslivet i rammer, der tager hensyn til særlige behov.

Kig forbi butikken i Griffenfeldsgade 35, 2200 København N.

Læs mere her eller kontakt Anette på:

92 15 02 71
Café- og køkkenfrivillig

AskovFonden Café er en café, hvor vi serverer boller, dagens ret, kaffe/te m.m. i hverdage fra kl. 10.00-14.00. Caféen er åben for alle og bliver flittigt benyttet af lokale gæster. Som frivillig i caféen hjælper du med at lave mad, servicere gæster, rydde op og skabe en indbydende stemning.

I køkkenet på Kapelvej tilbereder vi hver dag varm mad til de mennesker, der kommer i huset for at bruge vores samværstilbud. Som frivillig i køkkenet hjælper du med at lave mad, servere, rydde op og skabe et hyggeligt rum for at spise sammen.

Vores frivilligjob i caféen og køkkenet er også for dig, der har lyst til og brug for at prøve kræfter med arbejdslivet i rammer, der tager hensyn til særlige behov.

Kontakt Barbara for nærmere info på:

53 68 99 13

En mulighed for at udvikle kompetencer

Fælles for vores frivilligjobs er, at du som frivillig bliver en del af et mangfoldigt og rummeligt fællesskab og får støtte og faglig sparring.

Som frivillig bidrager du til at hjælpe unge og voksne, der oplever ensomhed, mental mistrivsel eller psykisk sårbarhed, og vores mål om, at ingen mennesker med psykisk sårbarhed skal stå alene.

Vil du være med?

Vil du høre mere om mulighederne for at blive frivillig hos os, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om de enkelte frivilligjobs her på siden.

Du er altid velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en kop kaffe, så du får en fornemmelse af Indenfor, inden du sender din ansøgning.

Ring til Indenfor på telefon:

+45 30 73 85 59

Som frivillig hos Indenfor får du:

  • Introduktion og samtale, hvor du klædt godt på til at være frivillig
  • Et frivillig-kursus for alle frivillige i Indenfor (afholdes en lørdag eller søndag i dagstimerne)
  • Et hyggeligt og socialt fællesskab
  • Et meningsfuldt frivilligjob, hvor du gør en forskel for andre mennesker
  • Støtte fra og sparring med koordinatoren samt erfaringsudveksling med dit frivilligteam
  • Indblik i og erfaring med socialpsykiatrien

Mød Mai, der er frivillig i WeekendFællesskabet

“Jeg glæder mig altid til at komme i Indenfor, fordi jeg føler mig velkommen og genkendt. Jeg føler aldrig, at jeg er på arbejde, men derimod føler jeg, at jeg kan slappe af og have en masse gode snakke med både brugere og andre frivillige. Det understreger, hvorfor jeg har lyst til at komme igen og igen – nemlig at jeg mindst lige så meget, hvis ikke mere, er der for min egen skyld. Vi er alle fælles om at skabe det rum, som findes i Indenfor, og det er SÅ fedt!”

Indenfor er åben dør til fællesskaber og støtte – 365 dage om året.

I vores to huse centralt på Nørrebro i København er dørene åbne for dig, der oplever psykisk sårbarhed eller mental mistrivsel.

  • Vi tilbyder meningsfulde fællesskaber, hvor du kan finde nye relationer og opleve glæden ved at være en del af noget større.
  • Gennem forskellige aktiviteter med fokus på sundhed og velvære skaber vi muligheder for at opnå ro samt styrke det fysiske og mentale overskud i hverdagen.
  • Ved individuelle samtaler og gruppeforløb er det muligt at få yderligere støtte mod et liv i balance.
  • Vi tilbyder også praktikforløb med støtte, hvis du er i afklaring i jobcenteret.